Globaliseringsforummet 2009 header
norden.png
Hjem
Program
Arbejdsgrupper
Indkvartering
Registrering
Praktiske oplysninger
Den Blå Lagune
Globaliseringsforummet

Globaliseringsforummet
ved Den Blå Lagune,
26. - 27. februar 2009


De nordiske statsministre og Nordisk Ministerråd inviterer til Globaliseringsforum i Den Blå Lagune i Island 26.-27. februar 2009.
Der ventes omkring ét hundrede inviterede gæster, bl.a. fremtrædende eksperter, topledere fra erhvervslivet og deltagere fra medborgerorganisationer, forskningsmiljø og politik.

Formålet er at skabe et levende debatforum om globaliseringens største udfordringer og muligheder. Denne gang sættes fokus på den internationale finanskrise og dens indvirkning på klimapolitik og innovation. Island har formandskabet i Nordisk Ministerråd i 2009 og er vært for forummet.

De seneste måneder har verdensbilledet og de økonomiske fremtidsudsigter ændret sig ganske væsentligt. Den globale finanskrise og opbremsning i den økonomiske tilvækst stiller de nordiske velfærdssamfund over for store udfordringer. Derfor rejser sig flere spørgsmål, bl.a.  hvorvidt vi har råd til at prioritere klimaudfordringerne i den aktuelle økonomiske situation. Hvordan bekæmpes klimaudfordringer med kostbar innovation og koordinerede indsatser i en presset økonomi?

Svarene skal søges i forelæsninger og dialog med udvalgte eksperter i international økonomi, globalisering og miljø. Derefter sættes der i arbejdsgrupper fokus på tre højt aktuelle temaer og problemstillinger. Resultaterne opsummeres som idégrundlag til udformning af praktisk politik.

Overskrifterne i de tre arbejdsgrupper som deltagere skal registrere sig til er:

A: Små økonomiers sårbarhed

B: Progressiv klimapolitik i en krisetid 

C: Energi, miljø og innovation




Globaliseringsforummet er kun for inviterede gæster


 

 

 
 
 
©2008 Hugsa sér!